Pine Cone Project

Bag Pine Cone Project er søskendeparret Liv og Thor, der er vokset op tæt ved strand og skov. Liv har en baggrund fra Kunst-akademiets Arkitektskole og står for den visuelle del. Thor brænder for nordisk nytænkende gastronomi og har hele livet sanket i den danske natur.

Pine Cone Project er vilde med den spiselig natur og ønsker at bringe denne glæde ud i de danske hjem og ned på køkkenbordene. 

De har et særligt godt øje til de finurlige spiselige svampe, planter og dyr, der gror og lever omkring os - fantastisk hvor meget, der kan indsamles vildt hele året rundt

Med deres tryk og plakater ønsker de at gøre det nemt og inspirerende at komme ud og sanke og efterfølgende eksperimentere i køkkenet. 

Illustrationerne starter som akvarelmaling fra Livs hånd, hvor hun fanger det uforudsigelige og unikke ved hvert motiv.

Alle illustrationer er offsettryk på miljøvenligt papir med vegetabilsk tryksværte. Svanemærket.